VIDEOBASERET LÆRING

 

Vi arbejder med og implementerer, så vidt det er muligt en videobaseret læringsmodel, i en lang række af vores læringsforløb. Videokameraer og videooptagelser bruges som understøttelse og udgangspunkt i de lærende processer; Som det pædagogiske snit.

Deltagerne lærer at lave og bruge videooptagelser som basis for læringsforløbet.

Billeder og lyde er ofte lettere at forholde sig til, genkende og forstå, end de skrevne ord, og det har vist sig at videostøttet læring giver motiveret og tilfreds deltageraktivitet, gode ”her og nu resultater”, og et logisk overblik over komplekse sammenhænge.

 

 

·         Videobaseret læring inspirerer til og understøtter de nødvendige og vedvarende forandringsprocesser i virksomheden eller organisationen.

 

·         Videobaseret læring forbedrer dialogen og den daglige kommunikation langt ud i virksomheden/organisationen.

 

·         Videobaseret læring egner til at skabe helhed og sammenhæng i såvel korte, som længerevarende læringsforløb.

 

 

·         Videobaseret læring giver højt udbytte på undervisningstiden i form af øget engagement, motivation og forandringsvillighed hos deltagere før, under og efter læringsforløbet.

 

·         Videobaseret læring er en resultat skabende, praksisnær, fleksibel og økonomisk læringsform

 

·         Videobaseret læring skaber Identifikation og bevidsthed gennem processen og produktet. (Her og nu resultater)

 

·         Videobaseret læring kan i praksis bruges som resultat skabende omdrejningspunkt i næsten alle læringsprocesser.

 

·         Videobaseret læring er en positiv læringsform, som tager udgangspunkt i den viden og de ressourcer som allerede eksisterer, således at modstanden mod forandringer reduceres, i stedet skabes engagement, ejerskab og ansvarsfølelse.

 

·         Videobaseret læring er ideel til deling af virksomhedens viden og forståelse af organisationens værdier.

 

·         Videobaseret læring tager udgangspunkt i, og bliver specielt designet til den enkelte virksomheds/organisations ønsker, muligheder og behov.

 

·         Videobaseret læring foregår i virksomheden og på virksomhedens præmisser, og kan afvikles uafhængig af tid og rum. (skiftehold/flex)

 

·         Videobaseret læring tager udgangspunkt i deltagernes egne forudsætninger, og kan afvikles uafhængig af sproglige og uddannelsesmæssige barrierer.

 

 

·         Videobaseret læring skaber et overordnet flow og en sammenhæng i virksomhedens/organisationens uddannelsesplan og interne kompetenceudvikling, og vil udover synliggørelse og dokumentation af virksomhedens kompetencer, også pege fremad imod vidensdeling og vidensformidling.

 

 

·         Filmproduktionen bruges til at sætte rammerne for læringsforløbet, og sikre at interessen, opmærksomheden og motivationen er vedvarende hele forløbet igennem, således at kontinuiteten i processen fastholdes.

 

·         Videobaseret læring spiller med åbne kort, således at deltagerne får en fælles forståelse af formål, metode, indhold, resultater og perspektiver for læringsforløbet.

 

·         Filmproduktionen er et stærkt omdrejningspunkt til at skabe deltagelse og synlighed i læringsforløbet.

 

·         Filmproduktionen bruges til at få deltagernes egne kompetencer og viden, på banen i forhold til et givent tema.

 

·         Filmen, og specielt manuskriptfasen, sikrer at alle deltageres ressourcer, synspunkter og erfaringer, kommer på bordet.

 

·         Filmen egner sig især indlednings- og afslutningsvis til at få deltagerne samlet og fokuseret, og er med til at skabe engagement, ejerskab og ansvarsfølelse.

 

·         Processerne omkring manuskript og optagelse sikrer at samtlige deltagere har overblik og tager ejerskab over forløbet.

 

·         Fremvisning af den færdige film, sikrer at deltagerne får evalueret og genoplevet læringsforløbet.

 

 

 

 

 

LEKTIONSPLAN

Fag / kursus

                        Xxx

Dato:

 

27-06-2005

Side:

1 af       

Emne

                        Videobaseret Læring dag 1

Klasse:

            

Lærer:

   jan Høgh.

Tid:

Afsnit / overskrifter

Indhold / nøgleord:

Uv

form

AV

midler


½

Velkomst og præsentation

Morgen kaffe og rundstykker

-kort præsentation af underviser og kursister

 

Formål med kursus

Værdien af kompetenceudvikling: Virksomhed/kursist

 

 

2 ½

Værdiskabelse

Hvornår tilføres et produkt værdi?

 

Kan ikke værdi skabende aktiviteter minimeres?

 

 

 Med udgangspunkt i power point præsentation gennemgås ”værdi skabende aktiviteter”.

 

Der fokuseres på ikke værdi skabende aktiviteter, og der drages paralleller til deltagernes virksomhed og inddrages eksempler herfra.

 

Deltagerne trænes i at se hvilke aktiviteter som måske kan ændres

Oplæg

 

samtale

 

2

Beskrivelse af produktions- og informationsflowet i egen virksomhed

 Deltagerne inddeles i grupper og hver gruppe udvælger et bestemt produkt og beskriver ved hjælp af simple tegninger produktets flow. 

Fra råvare til færdigt produkt (værdi skabende tid og ikke værdi skabende tid).

 

Opstår der flaskehalse? Mangler der informationer?  Er der problemer med kommunikationen?

Gr.

 

Plenum

diskussion

 

2

Produktionsspil

Deltagerne ”producerer” et tårn af pap

 

Der etableres produktionsgrupper og observations grupper

 

Fokus på planlægning samarbejde og ansvarlighed

 

 

1

Ansvarlighed N.O.S.

Hvordan kommer vi videre?

 

Deltagernes mulighed for at tage ansvar og være med til at fjerne uhensigtsmæssige aktiviteter og ændre det gode i virksomheden til noget bedre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Xxx Denmark A/S

Videobaseret Praksislæring: dag 2


08.00

08.25

 

Intro og formål:

 

-kort præsentation af underviser

-kort præsentation af formål og ide:

 

    1. Formål: blød, synlig og meget praksisnær kursusform. Identifikation og bevidsthed gennem proces og produkt.
    2. Peger fremad, vidensdeling, vidensformidling, sidemandsoplæring, skabe sammenhæng i uddannelsesplanen, opstart på den interne kompetenceudvikling, synliggøre og dokumentere virksomhedens kompetencer.
    3. Intro af video som redskab til kompetenceudvikling i virksomheden
    4. Bryde traditionelt kursusform, skabe fleksibelt læringsmiljø, dårlige erfaringer med kursusaktivitet. Give ligeværd, (bogligt svage, kortuddannede, angst for traditionelt kursus)
    5. Videobaseret læring er en praksisnær læringsform, der kan afvikles på tværs af tid og rum (2/3 holds skift)
    6. Giver deltagerne mulighed for at tage ansvar og kan være med til at fjerne uhensigtsmæssige aktiviteter og ændre det gode i virksomheden til noget bedre.

 

Omdrejningspunktet i videobaseret læring er, at det er medarbejderne selv, som ud fra et givet tema, afgør, hvad der skal filmes.

 

 

Det er vigtigt, at fokus er på medarbejdernes viden og arbejdsprocesserne, og ikke på dem som personer.

-      Videooptagelser af medarbejdernes arbejde sætter fokus på, hvor forskelligt de samme opgaver udføres, og sætter spørgsmål ved, hvordan opgaverne bedst løses, så medarbejdernes ressourcer kommer i spil. Samtidig lægger metoden op til samarbejde og diskussion om måden arbejdet udføres og opfattes på.

 

 

 

 

 

 

08.25

09.30

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pause

 

09.30

09.40

 

  

1.     Opgaven

 

 

 

 

 

 

2.     Holdet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.     Temaer

 

 

 

 

 

 

 

Opgaven: Der skal laves en lille film, over det givne tema.

Med udgangspunkt i produktionen, medarbejdernes adfærd, Xxxs dagligdag, Xxxs værdier, er opgaven at visualisere temaet.

Give en beskrivelse af produktions- og informationsflowet i egen virksomhed ud fra det givne tema.

 

Holdet: deltagerne opdeles i fire filmhold:

Rollerne fordeles og forklares, indenfor hvert hold:

  1. Instruktør (Temaansvarlig)
  2. Manuskriptforfatter
  3. Kameramand
  4. Ansvarlig for lyden (lydmand)
  5. Sekvensansvarlig (sekretær/referent)
  6. Speaker
  7. Evt. observatør

v  Brug jer selv som aktører/skuespillere

 

 

 

 

 

 

Temaer: Samarbejde, kommunikation, formidling, værdier, mål, ansvarlighed, ressourcer, holdninger, roller, motivation, forandring, problemløsning, spild, ejerskab, fællesskab, barrierer, kvalitet, kundekontakt, selvværd, involvering, m.m.

 

1.    Der gives et overordnet tema. F.eks.: Ansvarlighed.

 

 

09.40

12.00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

pause

12.00

12.30

 

 

Forberedelse:

 

Længde:
Filmsekvensen må højest vare 3 - 4 minutter, gerne mindre, hvilket kræver en grundig forberedelse inden skydning.

 

Forberedelse: Diskuter hvordan I opfatter det givne tema. Hvordan vil I iscenesætte det, visualisere det? I kan tage udgangspunkt i en oplevet situation, eller forestille jer en realistisk scene fra dagligdagen, en arbejdsproces.

Det kan være et eksempel på ansvarlighed, eller et eksempel på det modsatte. F.eks. en fejlproduceret måtte, hvorfor gik det sådan? Følg vejen tilbage til årsagen.

  1. Bliv enige om et overordnet manuskript.
  2. Tag en runde i produktionen, og check om scenerne nu også er som i forestiller jer dem.
  3. Skriv de enkelte scener/klip ned.
  4. Prøv at se de enkelte klip for jeres indre øje.
  5. Kan billederne stå alene, eller skal der tale, evt. tekst ind over.
  6. Skriv de ord/sætninger der skal indgå i filmen ned.
  7. Gennemspil scenerne uden kamera

 

Eksempelvideo: flaskeautomat, filterrengøring, Kansas.

 

12.30

13.30

 

 

 

 

Pause

13.30

13.45

 

 

Optag filmen

 

Optag filmen: Vær opmærksom på at hele filmen kun må vare maksimalt 3 - 4 minutter.

Hver enkelt scene skal forberedes grundigt inden der trykkes på optageknappen.

Check scenen efter optagelse, skyd evt. scenen om, hvis den ikke er tilfredsstillende.

 

13.45

15.00

 

Fremvisning:

 

Fremvisning: Vi ser alle fire filmholds produktion samlet. Filmene diskuteres og vurderes i forhold til idéen, manus, visualiseringen af temaet, relevans etc.

Der uddrages konkrete situationer, som viser

·         værdi skabende aktiviteter

·         barrierer for værdiskabelse

Dagen afsluttes med, at deltagerne fastlægger fokusområder, der med understøttelse af video optagelserne kan anvendes som grundlag for den videre udvikling i virksomheden.

Efterfølgende: Alle filmsekvenserne med temaerne klippes/redigeres efterfølgende til en samlet film.
Xxx overdrages filmen, til internt brug: Intro til nye medarbejdere,

Optakt til evaluerings/temadag, etc. 

Grenaa Tekniske Skole

Jan Høgh

 

 


Nye Læringsformer: Århus Tekniske Skole den 28. september 2007.

Videobaseret læring -VBL:
Mål: At ruste underviseren til at inddrage videokameraet som værktøj i undervisningen, for at øge elevens oplevelsesværdi. At vise underviseren hvor nemt det er at producere videoklip/videofilm til brug i undervisningen.  
Workshoppen vil:   Give en intro til videobaseret læring. Vise eksempler på anvendt videobaseret læring Afprøve videobaseret læring i praksis  
Krav til teknik: Computere – max. 4 personer pr. computer Videokameraer – max. 4 personer pr. kamera.  
Lokale 322 (D2322)

 

Videobaseret læring i undervisningen

 

Videobaseret læring er en interaktiv læringsform, hvor videokameraer og elevernes videooptagelser bruges som understøttende udgangspunkt i de lærende processer.

Da billeder og lyde spiller en stor rolle i børn og unges hverdag, og ofte er lettere at forholde sig til, genkende og forstå, end de skrevne ord, vil videostøttet læring egne sig til at skabe helhed og sammenhæng i såvel korte, som længerevarende læringsforløb.

Videobaseret læring tager udgangspunkt i deltagernes egne forudsætninger, og kan afvikles uafhængig af sproglige og uddannelsesmæssige barrierer, og kan i praksis bruges som resultat skabende omdrejningspunkt i de fleste læringsprocesser.

Videostøttet læring giver generelt motiverede og tilfredse deltagere, med gode ”her og nu resultater”, samt et logisk overblik over komplekse sammenhænge og giver højt udbytte på undervisningstiden i form af øget engagement, motivation og forandringsvillighed hos deltagere under og efter læringsforløbet.

 

Mål
At give kursisten forudsætningerne for at kunne tilrettelægge og bruge videobaseret læring som interaktiv læringsform, i egen undervisning, med det formål at øge elevens oplevelsesværdi, motivation, engagement og indlæringsniveau.

 

Målgruppe
Undervisere, lærerteams, pædagogiske udviklingsgrupper.

Indholdselementer

Kurset vil

 

·         Din egen undervisning.

o   Hvordan forbereder vi en undervisning?

o   Vi arbejder i dit specielle undervisningsområde, og prøver at implementere videobaseret læring i det.

o   Kendte faldgrupper.

o   Udviklingsmuligheder og anvendelsesområder for det færdige produkt.

o   Erfaringsudveksling



 

Varighed

2 eftermiddage à 4 undervisningstimer samt ca. 12 timers fleksibelt tilrettelagt arbejde.

Fleksibelt tilrettelagt betyder her, at man kan arbejde med sit kursus, når det passer ind i ens tidsplan, og det kan kombineres med ens undervisningsforberedelse, og at man er i kontakt med kursuslederen over nettet og med mulighed for at få hotline hjælp.

Kursusforløbet strækker sig over 6 uger i alt, og starttidspunktet aftales med CV2.
 

Kontakt os på 8758 0420 for nærmere information.

Tidsplan:

 

Klasseundervisning, eftermiddag 1: 4 timer

 

Fjernundervisning/hotline ca. 6 timer

 

Klasseundervisning, eftermiddag 2: 4 timer

 

Fjernundervisning/hotline ca. 6 timer

·         Din egen undervisning.

o   Du implementerer videobaseret læring i din undervisning.

o   Erfaringer fra dit læringsforløbet.

o   Erfaringsudveksling.

o   Udviklingsmuligheder generelt og i dit forløb.

o   Hvor går vi hen herfra?


Et videobaserede læringsforløb, kan inddeles i følgende bestanddele:

OPSTART

UDFØRELSEN

AFSLUTNING

Underviser

Deltager

Deltagere

Deltager
Underviser

ó

Konkretisering

ó

Motivering

ó

Aktivering

ó

Samarbejde

ó

Individualisering

ó


Intro


Formål
Mål

Tema
Form
Rammer
Præmisser

Etik

Lave
Rollefordeling
(Ansvarsområder)

F.eks.:
Kamera
Instruktør

Manuskript

Lyd

Tid

Skuespillere etc.

Brainstorm

Finde
kompetencer erfaringsområder
(Viden)

 

Fastlægge filmens grundlæggende ide

 

Lave

Manuskript


Diskutere

Handling og
de enkelte
scener

arbejds- og tidsramme

 

Øve
Lokalitet
Scenerne

Indspille
filmen

 

 


Alle ser de færdige film
 i
plenum

Relevante
episoder

Udtrækkes
og

Debatteres

 

Undersøge

Fastlægge

Handling

Scener

Kamera udleveres

Indholdsvalg

Emne

Problemstilling

Disposition

Konkludere

Rapport

Fremlæggelse

Etablering af filmhold
(Grupper)

LÆRING

Fastlægge
Indsats
og
fokusområder

ó

Mål

ó

Rammer

ó

Forudsætninger

ó

Indhold

ó

Processen

ó

Vurdering

ó


Bemærk at der ikke redigeres i filmene, og det er væsentligt!
Filmen optages kontinuerlig, med første scene først, og bliver dermed en narrativ fokusering på det aktuelle faglige tema, i dets enkelte bestanddele. (klip/scener)
Det at man ikke kan ”skyde” en scene om, betyder at alle skal kende detaljerne og have overblikket; At alle ved hvad der skal ske. For at det skal lykkes, må aktivitet, kommunikation og samarbejde have været på et højt niveau.
Videoproduktionens delelementer er implementerede værktøjer i den aktuelle faglige læringsproces. Produktet (den færdige film) har overvejende motiverende og meningsgivende værdi for læringsprocessen, og selvom den færdige film har mange funktionsmuligheder, og kan danne basis for en vis grad af refleksion, så finder den primære læring sted i processen, gennem kommunikation og aktiv bearbejdning af erfaringsområdets problemstillinger;
Her forandres deltagerens viden gennem eget erfaringsgrundlag.
Det er normal praksis at deltagerne efterfølgende modtager en DVD med alle filmene.

Videobaseret læringsforløb:

 

          Introduktion af video som redskab til udvikling af institutionen.

 

          Bryde med den traditionelle kursusform, ved at skabe et fleksibelt læringsmiljø.

 

          Videobaseret læring er en praksisnær læringsform, der kan afvikles overalt.

 

Videobaseret læring:      

          Videooptagelser af medarbejdernes dagligdag, sætter fokus på, hvor forskelligt de samme opgaver udføres, og sætter spørgsmål ved, hvordan opgaverne bedst løses, så medarbejdernes egen viden kommer i fokus. Samtidig lægger metoden op til samarbejde og diskussion om måden arbejdet udføres og opfattes på.

 

At styrke deltagerne på følgende områder:

                

          Selvværd

          Motivation

          Ejerskabsfølelse

          Ansvarlighed.

 

Omdrejningspunktet i videobaseret læring er, at det er deltagerne selv, som ud fra et givet tema, afgør, hvad der skal filmes.

 

Fokus er på deltagernes viden og arbejdsprocesser, og ikke på dem som personer.

Institutionen overdrages filmene, til internt brug: F.eks. som Intro til nye medarbejdere

 

Opgaven:

 

          Der skal laves en lille film, over et Fokusområde. F.eks. modtagelse af ny medarbejder.

 

          Med udgangspunkt i organisationen, deltagernes arbejde, dagligdagen, er opgaven at visualisere fokusområderne.

 

          At sætte fokus på og give en beskrivelse af, hvordan forskellige arbejdsopgaver udføres.

 

Dag 1: Intro og Forberedelse:

          Introduktion til kurset

          Opsætning af fokusområde

          Inddeling i filmhold

          Manuskriptproduktion

          videoafprøvning

 

Dag 2: Optagelse:

          Filmen Optages

          Visning

          Snak om filmene

 

Holdet:

 

I opdeles i 2 eller 3 filmhold:

Rollerne fordeles og forklares, indenfor hvert hold:

    1. Instruktør (Temaansvarlig)
    2. Manuskriptforfatter
    3. Kameramand
    4. Ansvarlig for lyden (lydmand)
    5. Speaker

          Brug jer selv som aktører/skuespillere

 

Temaer

 

1.   Samarbejde - Kundebetjening

  1. Modtagelse af ny medarbejder - Tryghed
  2. Ansvarlighed – Holdninger -
  3. Motivation - Problemløsning
  4. Fællesskab - Kundekontakt
  5. Selvværd – Konflikthåndtering m.m.

 

 

Forberedelse

 

Der gives et overordnet tema:

F.eks.: Modtagelse af ny medarbejder

Snak om hvordan I opfatter temaet.

Hvordan vil I iscenesætte det? Filme det?

  1. Bliv enige om et overordnet manuskript.
  2. Skriv de enkelte scener/klip ned.
  3. Prøv at se de enkelte klip for jeres indre øje.
  4. Kan billederne stå alene, eller skal der tale ind.
  5. Skriv talen, der skal indgå i filmen ned.
  6. Gennemspil scenerne uden kamera
  7. Forbered jer grundigt til optagelserne dag 2; Påklædning, rekvisitter, replikker, statister.

 

Kursusdagene: Indhold

 

Dag 1: Tirsdage : 12.00 – 15.30:  Forberedelse:

          dagens tema

          Inddeling i filmhold

          Manuskriptproduktion

 

Dag 2: Onsdage  12.00 – 15.30: Optagelse:

          Filmen Optages

          Visning

          Snak om filmene

 



Eksempel på et målrettet læringsforløb om virksomhedens kommunikative og samarbejdsmæssige processer med understøttelse af videobaseret læring:

Formål:

Mål:

Varighed:

8 lektioner - 1dag

Afvikling: Læringsforløbet afvikles på virksomheden

Indhold:

Deltagerne beskriver virksomhedens produktions- og kommunikations flow.

Oplæg om værdiskabelse / barrierer.

Oplæg vedr. video optagelser i virksomheden

Der angives eksempelvis følgende tema/fokusområder:

o    Kvalitet

o    Holdninger

o    Kommunikation

o    Ansvarlighed

o    Ejerskab

o    Spild

Gennemgang af filmeksempler.

Filmhold og rollefordeling, manuskriptudarbejdelse i forhold til fokusområde, afprøvning af scener/videomediet. 


Deltagerne optager i grupper konkrete situationer i virksomheden.

Undervejs gennemser grupperne de enkelte klip - uddrager konklusioner og kommenterer i forhold til videoklippene. Filmen optages færdig.

Deltagerne ser de enkelte gruppers film, og der uddrages eksempelvis konkrete situationer, som viser:

§  Værdi skabende aktiviteter

§  Barrierer for værdiskabelse

Dagen afsluttes med, at deltagerne fastlægger fokusområder, der med understøttelse af video optagelserne kan anvendes som grundlag for den videre implementering af Lean i virksomheden.

Dag 3: (3-4 uger efter læringsforløb)

      Fremvisning af den færdige film. Diskussion og evaluering af forløbet.

"Today's child is bewildered when he enters the 19th century environment 
that still characterises the educational establishment where
information is scarce but ordered and structured by fragmented,
classified pattern subjects and schedules" - McLuhan 1967

Indledning
Citatet stammer fra en video af Michael Welch: A Vision of Students Today (2007) [1] og refererer til den manglende sammenhæng imellem læringsmiljøer/metodiker og deltagernes forudsætninger/liv.
Det er der helt sikkert en sandhed i, også i en dansk læringssammenhæng, hvor det i mange uddannelsesinstitutioner, kan være svært at finde ressourcerne til nytænkning og reformering af de daglige læringsprocesser.
Alligevel vil jeg gerne se lidt i en anden retning, og hævde, uden at kunne begrunde det empirisk, at sjældent har læringsbegrebet været genstand for større opmærksomhed, og sjældent har der været så mange nye tiltag, og så meget fokus på læring som netop nu.
Der er et boom i læring og der afprøves og eksperimenteres på forskelligt niveau med de mange kreative udviklingsmuligheder; Med ikke-formelle læringsmiljøer, læringsstile, variation i undervisningsmetoderne og nye værktøjer; I en række store virksomheder går virksomhedens udvikling, hånd i hånd med engagement og forskning i nye læringscentre og læringsformer, f. eks deltager LEGO Education, Danfoss Universe og Dansk Data Display aktivt med legende, kreative, praksisnære og procesorienterede læringsværktøjer.
I populære tv-programmer som Plan B og SKOLEN
gøres nye læringsmetoder og læringsstile til folkeeje i bedste sendetid.
Implementering af
Informationsteknologien med softwaregiganterne Google og Microsoft i centrum, kan vel også siges at have vundet rimelig indpas i læringsrummet; Herunder er også de elektroniske hverdagsapparater som mobiltelefon, iPod, og GPS der mere og mere inddrages og bruges aktivt som værktøjer i læringsprocessen. Ny social software opstår næsten dagligt, og bruges på tværs af miljø, uddannelse og alder, og kan umiddelbart integreres praksisnært i en læringssammenhæng.
De sociale netværkstjenester som Arto, MySpace, Facebook m.fl. inddrages mere og mere i undervisningen, og udvider dermed læringsrummet og det samme kan siges, om de virtuelle platforme til vidensdeling, som Web 2.0 (læs/skriv/del) er eksponent for, med bl.a. Weblogs, Mindmaps og Wikies.
Web 3.0; (forstå/sortere/udvælge/reagere)Den semantiske web, er lige om hjørnet, og selv om det er svært at spå om læringspotentialet, tyder alt på at vi vil få et værktøj, til at manøvrere og skabe overblik i en kompleks mængde af viden og information.

--------------------------


Konklusion:
Til spørgsmålet om Videobaseret læring kan begrundes didaktisk, må der svares ja, på eksemplarisk vis, tager VBL teoretisk hensyn til de faktorer, som kan give grundlaget for læring og i praksis afstedkomme læring, men samtidig må jeg også konstatere, at der i læringssammenhænge, hvor det grundlæggende handler om videns - og færdighedsmål, endnu ikke er noget belæg for at anvende metoden, dertil er metoden for tæt knyttet til personlige, kommunikative, følelsesmæssige og sociale holdningsmæssige værdianskuelser.
I forhold til den didaktiske relationstænkning og kriterierne for de enkelte kategorifaktorer i den didaktiske relationsmodel er VBL en aktuel, relevant og anvendelig metode, når det gælder opfyldelse af holdningsmål, og er helt på linje med Hiim og Hippes principper og kriterier for gode læringsforløb.
Det læringspotentiale som kan findes i VBL, de kompetencer, som kan opdyrkes gennem anvendelse, vil jeg samlet betegne som kernekompetencer, og umiddelbart kan jeg få øje på;
Handlingsorientere kompetencer; Deltageren står selv som producent af indholdet, og når stoffet skal indgå i en faglig sammenhæng, vil praktisk anvendelse og relevans være iboende parametre, hertil kommer kvalitative, kommunikative og narrative kompetencer ved produktion og offentliggørelse/fremlæggelse af filmen.
Holdningskompetencer; Såvel de sociale som de samarbejdsmæssige kompetencer opbygges gennem det fælles projektarbejde, ligesom bevidstheden om de faglige mål, værdier og holdninger skærpes, gennem deltagelse i processen.
Videnskompetencer; Gennem praksisnær bearbejdning af problemstillinger, kan de selektive og kognitive (håndtere komplekse sammenhænge) kompetencer opøves; Ved at skulle strukturere og håndtere kendt viden og information på en ny måde, opnås viden og indsigt i de faglige sammenhænge. Hertil kan lægges viden om hvordan man selv indgår i læreprocessen.
Alle er det kompetencer, som efterspørges og er nødvendige med videns samfundets hastige indtog, hvor tendensen er, at virksomhederne går fra produktionsudførelse til produktionsforberedelse. Her bliver det at kunne håndtere kompleksitet ved hjælp af viden, en væsentlig ressource.[1]
Igennem arbejdet med opgaven, er jeg blevet bekræftet i metodens anvendelighed, men jeg er, som nævnt, også blevet bevidst om nogle af de faldgrupper og begrænsninger som metoden indeholder.
Det har været godt at få anskuet og bekræftet praksis teoretisk, og jeg ser frem til at arbejde med VBL i en bevidst relationsdidaktisk sammenhæng fremover.

Afrunding:
Begrebsmæssigt er fokus flyttet fra industrisamfund til videnssamfund, fra undervisning til læring, fra kvalifikationer til kompetencer, fra formelle til ikke-formelle læringsmiljøer/læringsprocesser og fra underviseren til deltageren. Det intenderer at der er behov for nye læringsformer, herunder VBL, til supplering eller afløsning af de gamle, men med omtanke, empati og ansvarlighed; Læringsformen må altid tilpasses den specifikke læringssituation, og der bør være en umiddelbar sammenhæng, mellem den læring man ønsker at opnå, og det progressions niveau som den nye læringsform indebærer.
Nye læringsformer er værktøjer til at opnå den ønskede læring, og ikke læringsmål i sig selv.
Dette kun ment som en refleksiv eftertanke, i en tid, hvor Vi står midt i, eller på kanten til, et læringsmæssigt paradigmeskift, hvor udfordringerne og mulighederne for at præge udviklingen på eget fagområde, synes uendelige;
En tid hvor nye læringsformer efterspørges og bevidst opprioriteres, udvikles og afprøves, og hvor eksisterende ressourcer, teoretisk refleksion og personlig udvikling kobles sammen til ny viden
På sin vis, en fantastisk tid at være underviser i!

”Viden bliver den vigtigste ressource, og læring bliver den vigtigste proces”[2]



[1] Lars Qvortrup: Erhvervsuddannelserne i det hyperkomplekse samfund s.14; Erhvervspædagogik mellem tradition og fornyelse - Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 2003.

[2] Peter Torstensen og René Bugge Bertramsen: Undervisningsministeriets tidsskrift: Uddannelse - Learning Lab Denmark - fra vision til virkelighed Nr. 8. oktober 2000.



[1] http://da.netlog.com/go/explore/videos/videoid=11031